Jeg er glad for den ihærdige røgalarm, jeg har opsat

Jeg sov ikke længere den nat fordi der lød en høj tone. Min instinktive indskydelse gik på, at det var virkelig anstrengende, for havde følelsen af at være segnefærdig, og ville bare gerne sove. Efterfølgende slår det mig, at det er min aktive røgalarm, der er trådt i kraft. Endnu engang er min første idé ikke at løbe bort, selvom en duelig røgalarm skal leve op til den opgave at advare om en ummidelbar livsfare. Min mekaniske tanke var derimod: den røgalarm er ovenud pågående!

Undertegnede får øje på, at min nye røgalarm alene er bristet, da jeg akut erfarer, at det næppe er ild, der har skabt dens åbning. Det er klart en overraskelse at erkende, at min røgalarm udelukkende startede grundet en fejl. Uanset dette vedbliver min røgalarm ved med at være træls. Røgalarmer er soleklart skabt på en måde sådan, at de ikke lige kan slås fra. Røgalarmer er skabt til verdens ende at være agtsom. Da jeg erfarer, at min røgalarm er startet, grundet den har brug for batteri, er min fornøjelse først gigantisk. Da jeg direkte dernæst indser, at røgalarmer er designet således, at dens advarsel ikke slukkes, når batteriet bliver skilt fra, bliver jeg en smule slatten.

Det er let erkendt for mig det kvikke i den måde, som røgalarmer er produceret. På samme tid kan jeg ikke lade det ligge, hvorledes min røgalarm skadede min søvn! Jeg kunne slet og ret ikke slukke min røgalarm, til trods for gentagne udholdende tests. Nu til dags er jeg begribeligvis svineheldig over, at der ikke var flammer i mit opholdssted, på samme vis apprecierer jeg, hvor fabelagtigt røgalarmer er produceret…